Covid-19 – har du brug for hjælp i forbindelse med dine tjeneste?

I disse udfordrende tider påvirkes vi alle af Covid-19. Men vi arbejder fortsat, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du vil måske opleve lidt længere ventetid, men vi svarer, så hurtigt vi kan.

Spørgsmål og svar

  • Som situationen er nu, har jeg problemer med at betale min faktura. Hvad skal jeg gøre?

    Du kan kontakte os ved at logge ind på Mit kort eller i app'en, og sende os en sikker besked med dine personlige informationer, så hjælper vi dig.

     

    Bemærk du må aldrig opgive sensitive informationer i en almindelig e-mail.

     

    Du har altid mulighed for at delbetale din faktura

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil reklamere over et køb betalt med mit kort?

    Din mulighed for at reklamere over et køb med kreditkortet - giver dig ekstra tryghed.

     

    Reklamationsretten gælder, når du betaler med dit kort i butik og på nettet både herhjemme og i udlandet.

     

    Som kortindehaver har du mulighed for at få hjælp af os til at reklamere over et køb, kontakthævning eller hvis du ikke har modtaget den vare eller tjeneste, som du har bestilt.

     

    Til dig, der har betalt en vare eller service med kortet, og som ikke er blevet leveret på grund af Covid-19
    Start altid med at kontakte forretningsstedet og stil dine erstatningskrav til dem, da det er forretningsstedet, der primært skal kompensere for den manglende vare/service.

     

    Hvis forretningsstedet informerer dig om, at de vil tilbagebetale dig beløbet, skal du væbne dig med tålmodighed, da det tager længere tid nu end normalt.

     

    Hvis forretningsstedets erstatningstilbud er en voucher, som du ikke ønsker, skal du meddele dem, at du takker nej til tilbuddet, og at du ønsker at få beløbet tilbagebetalt.

     

    Hvis du trods flere forsøg ikke får erstatning, kan du indgive en reklamation.

     

    Læs mere om reklamation ved betaling med kreditkort her

  • Hvor kan jeg læse mere om mine rettigheder som privatkunde?

    Du kan læse mere om dine rettigheder på henholdsvis forbrug.dk eller taenk.dk. Siderne opdateres kontinuerligt.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke modtager den bestilte vare?

    Inden du indsender en reklamation, skal du først og fremmest kontakte salgsstedet og spørge, hvorfor din vare ikke er blevet leveret. Hvis salgsstedet ikke kan eller ikke vil hjælpe, har du som kortindehaver mulighed for at indsende en reklamation til os.

    For at vi kan hjælpe dig, skal det fremgå af reklamationen, at du har kontaktet salgsstedet, så vi anbefaler, at kommunikationen med salgsstedet sker skriftligt. Vedhæft al dokumentation, der styrker din sag, fx ordrebekræftelsen.

    Bemærk, at tilbagebetalingen kan tage lidt længere tid end normalt på grund af den nuværende situation.

  • Kan jeg få penge tilbage for teaterbilletter og lignende arrangementer, hvis de bliver aflyst?

    Kontakt først arrangøren for at høre, hvordan de håndterer situationen. Hvis du ikke får hjælp der, har du som kortindehaver mulighed for at lave en reklamation via os. For at vi kan hjælpe dig, skal det fremgå af klagen, at du har kontaktet salgsstedet. Vedhæft derfor al dokumentation du har i form af kvitteringer, ordre- og leveringsbekræftelse, samt øvrig skriftlig kommunikation, som du har fra salgsstedet.

    Bemærk, at tilbagebetalingen kan tage lidt længere tid end normalt på grund af den nuværende situation.

  • Jeg har betalingssikring, hvad gælder hvis jeg bliver arbejdsløs?

    BetalingsSikring dækker ved ufrivillig arbejdsløshed (ikke ved lønkompensation), uarbejdsdygtighed, visse kritiske sygdomme og dødsfald.

    Her kan du læse betingelserne

Customer service